|
GIV BØRN LÆSE- & SKRIVEGLÆDE
Daginstitutioner skal arbejde bevidst med børns skriftsproglige udvikling.
Det er ikke et spørgsmål om at gøre de sprogligt stærke børn klar til skolens formelle undervisning - det handler om også at udføre et kæmpe stykke forebyggende arbejde.
I en lang række kommuner er skriftsprogstimulering i vuggestuen og børnehaven blevet et fokusområde. Blandt andet har Københavns Kommune udarbejdet en fantastisk god læsepolitik (2009) for de 0 - 18 årige hvor skriftsproglig stimulering nu er blevet et krav, og ikke kun en mulighed.
Alle børn skal have mulighed for et liv som læsende og skrivende individer. Legeskolen tilbyder at føre jer ind i den spændende viden og forskning, der ligger til grund for at kunne give børnene læse- og skriveglæde i en tidlig alder, samt give jer ideer og eksempler på konkrete skriftsprogsstimulerende aktiviteter.
Hvis du ønsker at høre mere om de forskellige muligheder vi kan tilbyde, er du meget velkommen til at kontakte os |