Giv børn læseglæde og skrivelyst
|
| Daginstitutionen RYPENS erfaringer
Den integrerede daginstitution RYPEN i København har haft stor succes med at indføre lege med ord og bogstaver i både vuggestue og børnehave. Læs deres erfaringer her |
 |
I vuggestuen og børnehaven har børn en unik mulighed for at få lov til at lege med sproget, udforske det, og tage det til sig på sin helt egen måde. Legeskolens metode vil gavne alle børn sprogligt.
Børnene udvikler deres begrebsverden og ordforråd, både mundtligt og skriftligt. De sprogligt mindst udviklede børn vil få stor gavn af metoden (også tosprogede børn og børn med visse udtalevanskeligheder). De sprogligt veludviklede børn støttes i at udvikle grundlæggende skriftsproglige kompetencer - det gør det lettere for dem at lære at læse senere. Det er dog glæde og begejstring for sproget, der er den største gave.
Heldagsworkshoppen indeholder:
Del 1: Forskning & viden
I får indsigt i den spændende forskning, der er om læsning og hjernen, samt viden om hvordan børn bedst lærer. Vi gennemgår emner som forskning i læsning og specielt tidlig læsning, drenge- & pigehjerner, hjernens læseruter, samt de mange faktorer der har indflydelse på læring. Emner som dialogisk oplæsning, legeskrivning & -læsning indgår også. I får også viden om den massive sproglige, primært skriftsproglige, udvikling børn (med jeres hjælp) kan opnå inden de begynder i skolen.
Del 2: Ideer & konkrete aktiviteter
I får masser af ideer til konkrete aktiviteter, der nemt implementeres i jeres daglige pædagogiske arbejde, samt en introduktion til Legeskolens materialer. Som yderligere inspiration vises en film fra en vuggestue og børnehave i Sverige.
Del 3: Legeskolens Sproglige Udviklingsværktøj
Legeskolen har udviklet et arbejdsredskab til personalet, der hjælper jer identificere et enkelt barns eller en gruppe af børns sproglige udviklingsniveau og hvordan I bedst støtter barnet/gruppen af børn i at udvikle sig videre.
Del 4: Udvikling af jeres egen fremtidige handleplan for skriftsproglige aktiviteter
Hvis du ønsker at høre mere om de forskellige muligheder vi kan tilbyde, er du meget velkommen til at kontakte os